Af: Annette Vahlgreen
Byrådsmedlem i Vesthimmerlands Kommune

Ulla Skov, det er så dejligt, at vi har en Konservativ gruppe i Vesthimmerland, som du er medlem af, der er så meget klogere end de forskere, der arbejder med lovgivningen.

Det er jeg meget tryg ved(dit læserbrev af 6.feb. 2017).

Det har jo slet ikke været nødvendigt for Kommunen, at indhente en dyr advokatrapport, som har kostet kr. 159.000,00. Vi kunne bare have spurgt dig og resten af den Konservative gruppe.

Men nu til virkelighedens verden.

Er I totalt hjernevaskede af Borgmesteren?

Når du siger, Borgmesteren ikke har været inhabil, hvilket han nu langt om længe har indrømmet, at han var, må du være et sandt orakel. Du overgår jeres gruppeformand Pia Buus Pindstrup.

Jeg går ud fra, at du har læst artiklen i Nordjyske, søndag 19.februar, hvor de to journalister Caspar Birk og Lars Teilmann skriver om den lange ventetid på aktindsigt.

Kalder du også det underlødig journalistik ?. Det er i høj grad lødig journalistik og tusind tak for det.

Det fremgår hvordan Vesthimmerlands Kommune med Borgmesteren i spidsen, tilsidesætter gældende love og regler (tilsidesættelse af offentlighedsloven).

At den Konservative gruppe endnu ikke har forstået alvoren af hvor galt det er fat, er ganske enkelt utroligt.

Grunden til, at Kommunen ikke frigiver oplysninger i.h.t. offentlighedsloven, nu med mere end 100 dages overskridelse, kan jo være fordi Udbudsloven også er overtrådt og at det - måske- har givet Borgmesteren og andre i den Konservative gruppe, en indtægt, som de ikke burde have haft - altså - at andre virksomheder ikke har været indbudt.

Mediejurist Oluf Jørgensen udtaler i Nordjyske søndag, hvor vigtigt det er, at få klarhed over omfanget af de forretningsmæssige forbindelser mellem Borgmesterens virksomhed og Kommunen.

Indenrigsministeriet har udtalt, at politikere, der i deres private hverv har VÆSENTLIGE og HYPPIGE forretningsforbindelser med Kommunen, kan være afskåret fra at indtage en Borgmesterpost, siger Oluf Jørgensen.

Men de taler for døve øren, for i Vesthimmerlands Kommune fastsætter de Konservative deres egne love og regler.

Annette Vahlgreen
Byrådsmedlem i Vesthimmerlands Kommune
Pilevej 4 B, Aalestrup


e-max.it: your social media marketing partner