Af: Grethe Buhl, Hvalpsund

Mellem Fiskerihavnen og Lysbådehavnen i Hvalpsund er der en dejlig sanstrand - altså det meste af året.

MEN når en storm hærger det ganske land (også i Hvalpsund), forsvinder sandet, og der må nyt sand til. Det bliver vist nok hentet i Løgstør!

Fra Fiskerihavnen og til Valørehage er der også en dejlig sandstrand – og den forsvinder ikke under en storm. Hvorfor gør den så ikke det?.

Jo, der er lavet kystbeskyttelse. Der er høfder af kampesten, som holder på sandet og danner rammer om de hyggelige laguner. Det er en fornøjelse at se på, og ikke mindst er de til stor glæde for de badende

Hvor svært kan det være at lave det samme imellem fiskerihavnen og lystbådehavnen?.

Hvad med kloakledningen, der løber langs stranden imellem de to havne?. Hvad nu hvis sandet skrider så meget, at kloakledningen lækker?. Så tror jeg vi skal opgive at få blå flag.

Faktisk var der, indtil Hvalpsund-Aalborg banen blev nedlagt i 1969 kystbeskyttelse på omtalte strækning!.

Hvorfor kan man ikke en gang for alle lave noget, der holder, så vi slipper for "molboarbejdet".

Hvor svært kan det være?

Jeg forstår det ikke...?

Med venlig hilsen
Grethe Buhl
Kærvej 2, Hvalpsund 

e-max.it: your social media marketing partner