”Teflon Ulla”

 Af: Peter C. Rasmussen (DF)
Formand for Dansk Folkeparti i Vesthimmerland

Jeg er mildest talt rystet over den arrogance og ligegyldighed Regionsformand Ulla Astman fra Socialdemokratiet lægger for dagen, da hun i weekenden blev konfronteret med den dårlige akutberedsskabsdækning – hun er bannerfører for, kom frem i medierne. 

Det drejer sig om, at flere områder i Himmerland, Thy og Mors må vente i op til 30 minutter på en ambulance i tilfælde af hjertestop eller blodpropper.

I det efterfølgende indslag på TV2 optræder Ulla Astman med en attitude og arrogance der bedst kan beskrives som en ”hvad rager det mig” holdning og problemet preller af på hende som vand gør på teflon.

Jeg står tilbage med den forståelse, at De af os der har valgt ikke bo i storbyerne igen bliver gjort til ligegyldigt fedekvæg, hvis eneste opgave er at betale skat som Ulla så kan forvalte efter eget ønske, mens hun så kan lukke de lokale sygehuse og lade folk ligge og dø på gaden.

Det er åbenbart det der er Ullas og socialdemokratiets opfattelse af god og ansvarlig sundhedspollitik. Vor herre bevares!.

Hun forsvarer hendes holdning med, at det vil koste 1.000 sygeplejersker at sikre god dækning til alle?.. Nej det vil det ikke Ulla!.

Der er mere end gode muligheder for at omplacere en ambulance, til f.eks. lokale brandstationer. Det koster ikke 1.000 sygeplejersker. Der også rig mulighed for at fjerne noget af den kr. 635.000.000 store administration du er leder for, ligesom der kunne kigges på at omfordele nogle af de midler der går til de enkelte sygehuse. F.eks. får Aalborg Universitetshospital tilført flere midler end Sygehus Vendsyssel, Thy/Mors, psykiatrien og øvrige enheder på sundhedsområdet får tilsammen

Tag skyklapperne og teflonbelægningen af Ulla og tag det ansvar du er valgt til!.

Formand for Dansk Folkeparti i Vesthimmerland
Peter C. Rasmussen
Foulumvej 42, Ullits

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: