Jagten på Knud Kristensen

Af: Poul Andersen, Hornum

Skam Jer Nordjyske!

Avisens angreb søndag 8. januar er ikke rettet på de ansvarlige.

Vel bliver forvaltningen nævnt, men det er mere end tydeligt, at læseren skal få den opfattelse, at det er Knud Kristensen selv, der har indvirkning på hvem der inviteres til at byde på opgaver.

Hvor er det klamt og beskidt, at avisen i tekst og med billeder af virksomheden bruger fire og en kvart side i Søndagsavisen til uberettiget, at nedgøre Knud Kristensen og dermed hele hans virksomhed. Knud er en dygtig igangsætter, er populær blandt sine medarbejdere og henter langt de fleste job hjem til disse uden for kommunes grænser. Hvordan tror avisen at Knud Kristensens mange medarbejdere har det med at se deres arbejdsplads hængt negativt ud som gjort?

Mit håb er, at Knud Kristensen ikke lader sig kue, af den hetz som ”Basta klanen” og nu også avisen Nordjyske retter i mod ham, bevirker at Knud Kristensen ikke opstiller igen ved næste valg.

Ingen af aspiranterne til borgmesterposten fra de andre partier kan, næppe repræsentere og arbejde for den samlede kommune som Knud Kristensen har bevist at evne.


Snedkermester Poul Andersen
Kornmarken 10, Hornum

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: