Kommunens håndværkerlister

Af: Niels Krebs Hansen(C)
Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune

Der er efterhånden mange der har spurgt undertegnede om følgende: – Hvad er det lige, der er omkring håndværkerlisterne og så Borgmesterens firma HME?.

– Jeg kan godt forstå, at hvis man baserer sin viden på Nordjyskes artikler, skrevet af Lars Teilmann og Casper Birk, at man undrer sig.  De to har jo deres egen dagsorden, og fred være med det, men objektive kan man ikke ligefrem beskylde dem for at være.

Så for god ordens skyld er her beløbene fra håndværkerlisterne fra 2014,2015 til medio 2016, som i øvrigt kan findes på kommunens hjemmeside.

I den nævnte periode er anlægsudgifterne kr. 168.650.206. Der er ca. 80 virksomheder, der har udført opgaverne. Af de 168 millioner kr. har HME haft opgaver for ca. 6%, hvilket i runde tal svarer til 10 millioner.

I den samme periode er driftsudgifterne kr. 52.869.647. Der er 290 virksomheder, der har udført opgaverne. Af de små 53 millioner kr. har HME haft opgaver for ca. 3,5%, hvilket  i runde tal svarer til 1,7 million kr.

Det er fakta.

 

Niels Krebs Hansen(C)
Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Vesthimmerlands Kommune

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: