Politirapporten

Fra mandag 8. april til søndag 14. april 2024

.
MANDAG:
Sprængt rør årsag til ammoniakudslip på Danpo                 
AARS: Nordjyllands Beredskab rykkede tidligt mandag morgen talstærkt ud kyllingeslagteriet Danpo, hvor der blev meldt udslip af ammoniak. Fabrikken blev evakueret og 13 medarbejdere kørt på skadestuen grundet utilpashed efter indånding af ammoniak. De 9 blev udskrevet kort tid efter, mens 4 blev indlagt til observation indtil dagen efter, hvor de også blev udskrevet. Tanken med ammoniak blev neutraliseret og afkoblet af beredskabet. Undersøgelser har vist, at et rør var sprængt og årsag til udslippet. Efter en god udluftning på slagteriet gik arbejdet i gange igen efter få timer. 

ONSDAG:
Færdselsuheld på Røjbækvej

FARSØ: Kl. 8.50 blev beredskabet alarmeret efter at der var sket et færdselsuheld i krydset Th. Eriksenvej og Røjbækvej. En personbil og en lastbil, der transporterede slagteriaffald kørte sammen, og det resulterede i rester af dyreindvolde på kørebanen. ¨Vejen blev derfor midlertidigt afspærret. Der skete kun materiel skade ved uheldet. Kl. 9.45 var oprydningen efter uheldet tilendebragt.

TORSDAG:
Industribrand
AARS: Torsdag formiddag rykker beredskabet ud til en brand på virksomeden Dania på Markedsvej. Meldingen lyder på ild i hydraulikolie i et indendørs kar. Røgdykkere blev indsat til slukningen. Kl. 11.55 er der kontrol over branden og der afsluttes med efterslukning.

FREDAG
Tricktyveri mod ældre kvinde

FARSØ: Fredag aften modtog politiet en anmeldelse vedrørende et tricktyveri hos en ældre kvinde i Farsø.  En mand havde banket på kvindens dør og præsenteret sig som at være fra banken. Han fortalte, at der var blevet trukket et højt beløb på hendes betalingskort, og at han derfor skulle hente det. Kvinden udleverede betalingskortet og nogle kontanter til manden. Derefter forlod han stedet igen.
Tricktyven var dog ikke kun på besøg i Farsø. Der er også anmeldt fire andre tricktyverier til Politiet. Nemlig to i Løgstør og et i henholdsvis Vilsted og Raunstrup. I alle Iilfældene er det gået udover ældre borgere i alderen 68 til 94 år.

Nærstation Vesthimmerland har følgende adresse, telefonnr. og åbningstider: 

Løgstørvej 14B, 9600 Aars, tlf. 9630 1448 

Åbningstider for personlig borgerbetjening er: Mandag og Tirsdag kl. 12.00-15.00, onsdag lukket, torsdag 11.00-17.00 og fredag kl. 09.00- 12.00. Lørdag, søndag og helligdage lukket. 

Nærstationen kan bl.a. hjælpe med: Anmelde en sag, Status på din sag, Indlevering af mindre hittegods, Vejledning og rådgivning om forebyggelse af bl.a. indbrud, Information om tilbud til ofre, pårørende, vidner o.a.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: