K-klassernes legeplads breder sig – FOTOS

FARSØ: Der er godt gang i K-klassernes nye legeplads i Farsø midtby.

Som allerede omtalt her i avisen, rykker kommunens K-klasser ind i ”væksthuset” bag Torvet 1.

Legepladsen føres frem til K-klassernes undervisningslokaler i ”væksthuset”

Ombygningen af ”væksthuset” til undervisningslokaler og etableringen af den tilhørende legeplads er godt i gang og begge dele skal stå klar den 15. maj – altså om en måned.  

For tre uger siden startede arbejdet med legepladsen – og det skrider hurtigt frem. Såvel underlag som flere legeredskaber er allerede sat op.

Flere legeredskaber er allerede sat op.

I sidste uge nåede legepladsen til Lassensvej. Det betyder, at det allerede nu er slut med gennemgående trafik på Lassensvej. Legepladsen kommer nemlig til at gå tværs over vejen.

Det færdige legepladsområde vil i skoletiden være forbeholdt K-klasserne, men ellers vil det være en offentlig legeplads.

I forbindelse med arrangementer, hvor midtbyen vil være afspærret, vil det dog være muligt at åbne legepladsens porte, således at busser i det afspærrede tidsrum kan passere her.

/cf

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: