FARSØ OG OMEGN: Menighedsrådene i tidligere Farsø Kommune samt Haubro, Gislum og Vognsild har besluttet at kirkebladenes tid er forbi.

Det har været en svær beslutning, som har været længe undervejs. En projektgruppe har arbejdet med en ny kommunikationsmodel. Og med opbakning fra de 13 sogne, som det berører, har der været fuld enighed om projektgruppens forslag, nemlig at nedlægge kirkebladene og prøve noget helt andet.

Det har resulteret i et samarbejde med Farsø Avis, hvor man fra denne uge og hver uge frem bringer en kirkeside under overskriften KIRKE OG LIV. Desuden vil man være mere aktiv på facebook og informere på en nydesignet hjemmeside som sognene er fælles om.

5 kirkeblade du ikke får mere i postkassen er:
”Kirke og sogn” fra Gislum-Vognsild-Haubro sogne. Bladet er det ældste af de fem. Det første kom på gaden i 1937 for 82 år siden.

”Kirkebladet for Vester Hornum-Hyllebjerg-Flejsborg sogne” er også oppe i årerne. Bladet har været udgivet siden 1949, i alt 70 år.  

”Kirkebladet for Farsø Sogn” er udkommet i 69 år med start i 1950.

”Kirkeblad for Louns-Alstrup-Strandbys sogne og ”Kirkebladet for Ullits, Foulum og Svingelbjerg sogne” er også udkommet i årtier, de er dog noget yngre end de tre førstnævnte.   

 

e-max.it: your social media marketing partner