Tre plejecentre genåbner egne køkkener

De tre plejecentre har nemlig et fuldt udbygget køkken stående klar til brug og madproduktionen kan således starte op 1. februar 2017.

Køkkenet på Plejecenter Højgaarden er et af de tre køkkener på plejecentre i Vesthimmerland der genåbnes på forsøgsbasis.

Der er nedsat en gruppe med repræsentanter fra de 3 centre, hvor omdrejningspunktet er de kostfaglige medarbejdere. Det er allerede konstateret, at der bliver forskellige løsninger på hvert plejecenter.

 

Efter et halvt år vil der ske en evaluering, hvorefter der tages stilling til om madproduktion skal tilbage på alle kommunens plejecentre.

 

Plejecentrene tildeles ikke ekstra økonomi til projektet, ud over værdighedspuljen som er 3,8 mio. kr., og kr. 500.000 som blev afsat i budget 2017 til anlæg.

 

Borgerenes betaling for mad er uændret og bliver således i 2017 kr. 3.542 om måneden, hvilket svarer til den maksimale betaling beboere må opkræves på plejecentrene jf. ministeriets foreskrifter.

 

Selvom der opkræves egenbetaling jf. højeste takst er der for Kommunen ingen overskud i madproduktionen, idet det enkelte plejecenters budget til madproduktion er større end egenbetalingen – ihvertfald når det gælder de mindre enheder. Derfor gør man i første omgang brug af værdighedspuljen.

 

Kommunens ældreråd, som har været med til at beslutte at plejecentrenes køkkener genåbnes, foreslår desuden at man bør overveje, at genoptage den gamle cafedrift på plejecentrene også.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: