De Radikale har valgt Søren Dolmer som spidskandidat ved kommunalvalg

VESTHIMMERLAND: De Radikale i Vesthimmerland har valgt Søren Dolmer som partiets spidskandidat ved det kommende kommunalvalg. Søren Dolmer er 51 år og viceforstander på Farsø Efterskole. Søren er gift med Lone Primdahl og bosiddende i Risgårde tæt på Strandby i Vesthimmerland, – sammen har de voksne børn.

Gitte Lopdrup, Morten Østergaard og Søren Dolmer med generationsgaven.

Ud over at være formand for De Radikale Vesthimmerland stiller Søren Dolmer også op som spidskandidat for partiet til kommunalvalget i Vesthimmerland.

Med valget af Søren Dolmer er der fundet afløsning for Ninni Lodahl Gjessing, som har meddelt, at hun stopper i byrådet udgangen af denne valgperiode. Ninni Lodahl Gjessing har de seneste 6 år været den radikale stemme i Løgstør og efterfølgende i Vesthimmerlands byråd.

Børn og skole
De radikale på landsplan har netop annonceret, – at ”Børn og Skole” bliver det gennemgående tema i den Radikale kommunale valgkamp.

-Det passer os rigtigt godt, udtaler Søren Dolmer. Ninni – vores radikale byrådsmedlem – har her i Vesthimmerland i mange år kæmpet for de bedst mulige forhold for børn uanset alder.

Styrk Folkeskolen – sæt leder og lærere fri

Jeg vil fortsætte Ninnis kamp og går til valg på at styrke skolen i Vesthimmerland til gavn for børn og unge. Det kan bl.a. ske ved at ”sætte lærere og ledere fri”. Det skal f.eks. være op til den enkelte skoleleder i samarbejde med lærere og skolebestyrelse lokalt at aftale i hvilket omfang lærernes forberedelse skal foregå på skolen. Det skal være meningsfyldt at gå på arbejde som lærer. Desværre bliver de nye arbejdstidsaftaler, – som også de Radikale har været med til at ændre – i nogle tilfælde brugt på en måde som hverken er befordrende for arbejdsmiljøet eller effektiviteten.

”Frisættelsen” kan måske samtidig øge medarbejdernes såvel som elevers og forældres oplevelse af ejerskab af deres skole. Måske kunne noget af det bedste fra den ”frie skole” på den måde finde vej inde i Folkeskolen. Helt konkret forestiller jeg mig, at ”frisættelsen af skolen” kunne finde sted ved mindre detailstyring af skolen fra forvaltning og politikere, – det vil endda være gratis, siger Søren Dolmer.

Giv en generationsgave

Søren Dolmer bakker også op om den ”generationsgave” i form af minimumsnormeringer på de kommunale daginstitutioner, som Radikale på landsplan netop har stillet forslag om. Minimumsnormeringer handler om, hvor mange uddannede pædagoger, der skal være til at passe af vores børn.  Forslaget indebærer en kraftig forbedring af den tidlige indsats overfor vores børn.

Gennemføres det Radikale forslag, skal der alene i Vesthimmerland ansættes 27 ekstra pædagoger. Den øgede kvalitet i børnepasningen vil i sagens natur koste penge. Pengene er imidlertid at betragte som en investering på linje med en vej eller et nyt rådhus, – pengene kommer retur, idet færre børn og unge på et senere tidspunkt i livet får brug for hjælp fra det offentlige, fortæller Søren Dolmer.

Også optaget af ældreplejen
Ud over ”børn og skole” er vi optaget af ældreplejen i Vesthimmerland. Vi ønsker at styrke ældreområdet og mener selvfølgelig, at har alle har ret til en værdig alderdom. Der skal tages individuelle hensyn i den hjælp og pleje som tildeles, – det handler om mennesker og ikke systemer.  Vi tror og håber på at de ældre allerede behandling med værdig i Vesthimmerland. Den seneste debat i medierne viser imidlertid med al tydelighed, at der fortsat er brug for politikere, som har øje for ældreområdet, når ressourcerne skal prioriteres.

Miljø og økologi

Miljøet spiller ikke ”2. violin” hos de radikale, men er helt centralt og sidestillet de 2 øvrige områder. Heldigvis er der nu kommet gang i affaldssorteringen også i Vesthimmerland, dog mangler vi stadig sorteringen af den organiske og brændbare del af husholdningsaffaldet, det vil vi arbejde for udtaler Søren Dolmer.

Et andet konkret Radikalt forslag handler om, at det burde være en selvfølge, at der bruges lokalt producerede økologiske fødevarer til fremstilling af den mad som borgerne spiser, når de indtager i måltid betalt af Vesthimmerlands Kommune eller på en af kommunens institutioner afslutter Søren Dolmer.

Også ny spidskandidat til regionsrådet
Ud over Søren Dolmer er endnu en person valgt til at afløse Ninni Lodahl Gjessing. Før jul blev Gitte Lopdrup, Aars valgt som Radikal spidskandidat ved valget til Regionsrådet, hvor Ninni Lodahl Gjessing i øjeblikket valgt og er næstformand.

Foruden at være spidskandidat ved regionsrådsvalget opstiller Gitte Lopdrup også ved kommunalvalget i Vesthimmerland sammen med – indtil videre – 4 andre gode radikale kræfter, – og den radikale liste er fortsat åben, fortæller Søren Dolmer, der også er formand for de Radikale i Vesthimmerland.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: