FARSØ: Palle Jensen fra Socialdemokratiet, Niels Krebs Hansen fra Konservative og Kurt Friis fra Venstre kender til udfordringer og hårdt arbejde i Byrådet.

Derfor går de heller ikke af vejen for en sjov og sund kappestrid inden det kommende valg til Byrådet.  

De tre politikere stiller nemlig op til FarSØ stafetten i Farsø Søanlæg den 21. juni sammen med mindst 12 andre lokale politikere, der har givet tilsagn om at stille op.

Det bliver således stafethold med stærke hold af både kendte og udholdende politikere lige fra borgmester Knud Kristensen til de lidt yngre politikere. Så der bliver både tid til at puste ud og få en hyggelig snak i løbet af den time, løbet varer og efter løbet, men der er ingen tvivl om, at de alle gerne vil vinde.

Nogen der er vant til at vinde løb er Martin Pilgaaard og Byrial Stagsted fra team TIME der også klar til FarSØ stafetten. TIME vil med en af sine kraner have en tydelig profil ved løbet og give mulighed for et godt overblik over hele løbet.

Så tilmeldingen til FarSØ staffetten, som er et nyt initiativ er kommet godt i gang.

-Vi håber, at rigtig mange vil deltage i løbet der er for alle, eller at man som familie, venner eller kollega vil opmuntre løberne. Lions Farsø er klar med mad og drikke til løbere og tilskuere, siger Gert Hosbond og Tanja Soelberg fra Sundhed, trivsel og læring, der er arrangør af det nye løb.

 Det er organisationen Sundhed, trivsel og læring, der er arrangør af FarSØ stafetten. De to koordinatorer har Gert Hosbond og Tanja Soelberg har valgt Farsø Søanlæg som det perfekte sted til afholdelse af FarSØ stafetten.

 

Farsø virksomheden Time har sit eget løbehold og stiller naturligvis op til FarSØ Stafetten. Derfor håber Martin Pilgaaard og Byrial Stagsted fra team TIME at andre lokale virksomheder gør det samme, uanset om man har etablerede firmaløbehold eller om man stiller op for bare at være med og synligøre sin virksomhed. 

 


e-max.it: your social media marketing partner