FARSØ: Samarbejdet mellem Farsø Skole, Farsø Ullits IK og Sundhed, trivsel og læring har gjort det muligt at lave et fodboldforløb for 0. klasserne. Således har eleverne fra de to klasser, 0. Jupiter og 0. Saturn på Farsø Skole, haft fodbold på skemaet hver mandag morgen i 4 uger.

Formålet har været at aktivere børnene, skabe interesse for fodbolden og ikke mindst give dem nogle gode, sunde oplevelser.

Rudi Møller fra FUIK har sammen med elever fra 8. årgang stået for fodboldtræningen, og det er gået over al forventning. Det vigtigste har været, at alle skal have det sjovt, og at legen med bolden har været i fokus.

Eleverne fra 0. klasse har således både leget forskellige fange- og boldlege, øvet teknik og spillet små kampe. 

Dette samarbejde mellem forening, skole og lokalsamfund er med til at skabe forskellige positive aktiviteter, og resultaterne er succesfulde.

e-max.it: your social media marketing partner