Politirapporten                             
Fra mandag den 7. august til søndag den 13. august

MANDAG:
Køreslisker stjålet
VESTERBØLLE: I tidsrummet mellem lørdag og søndag blev to aluminium køreslisker stjålet fra en ejendom på Vejgrenen. Sliskerne har en værdi af kr. 8.500,-

Hærværk mod bil igen
FARSØ: For anden dag i træk blev en gråmetallic Ford Mondeo udsat for hærværk i Søndergade. Det blev opdaget mandag ved 08.00 tiden at to dæk var skåret op. Dagen forinden var det bilens to øvrige dæk var skåret op. Lidt før klokken otte om morgenen blev det opdaget, at to dæk var skåret op. Søndag var de to øvrige dæk skåret op.

Asylansøger sov i brandtomt
JELSTRUP: I en brandtomt som nedbrændte for 2 uger siden, fandt Politiet mandag formiddag i forbindelse med deres tekniske undersøgelser af stedet en mand sovende inde bag afspærringen.

Manden var en 24-årig asylansøger med adresse i Frederiksværk. Manden blev sigtet for husfredskrænkelse.

Den 24-årige er desuden hos Politiet registeret for forsøg på indbrud et andet sted i Politikredsen, hvilket kan være årsagen til at han gemte sig.   

Affald smidt af i vejside
SVINGEBJERG: En større mængde affald er blevet smidt af på Klovenhøjvej. Det drejer sig om husholdningsaffald og gammelt legetøj. Politiet har fundet ting i affaldsdyngen, som muligvis kan identificere gerningsmanden til det, der betragtes som en overtrædelse af naturbeskyttelsesloven.

TIRSDAG:
Anmeldt for at luske rundt

RANUM: Kl. 01.33 natten til tirsdag blev to personer anmeldt til Politiet for at luske rundt på Idrætsvej i Ranum. De to personer blev observeret med lommelygter. Da en hundepatrulje kom frem fandt man ikke de to personer og der var heller ikke tegn på indbrud.

Værktøj stjålet fra skur
FARSØ: En dør blev brudt op til et skur på Th. Eriksens Vej. Fra skuret blev der stjålet en boremaskine, en stiksav og en værktøjskasse.

ONSDAG:
Scootere stjålet

FARSØ: I tidsrummet mellem tirsdag kl. 07.00 og onsdag formiddag blev der stjålet tre scootere fra et skur i Nørregade.

Indbrud og hærværk mod selskabslokaler
FLEJSBORG: Onsdag formiddag blev der anmeldt indbrud hos Flejsborghus på Vester Hornumvej. Tyve fik adgang til stedets køkken via et tag på et skur. Alt blev gennemrodet, blandt andet fryserne. Desuden blev der udøvet hærværk med æg og gær, som var kastet rundt i køkkenet.

TORSDAG:
Designer baneur stjålet
GATTEN: I tidsrummet mellem onsdag kl. 22.00 og torsdag kl. 10.00 blev et designer baneur af Georg Jensen stjålet fra Centervej hos Himmerland Golf & Spa Resort. Uret med en diameter på 50 cm. var monteret på en betonstander. Uret har en værdi på kr. 200.000

LØRDAG:
Spritusbillist

MORUM: Kl. 21.25 stoppede Politiet en 30-årig mandlig billist fra lokalområdet. Det viste sig at han førte bil i spirituspåvirket tilstand, hvilket førte til en anholdelse.

Indbrud via port
GATTEN: Over en længere periode fra 31. maj til 12. august er der begået indbrud på en ejendom på Guldagervej. Indbruddet er sket via en port og der er bl.a. stjålet maling til lastbil og båd, markeringslygter, motorcykeltøj, trinbræt og spoiler og andre bilreservedele, alufælge samt en folkevognsmotor

 

Lokalpolitiet Himmerland i Hobro har følgende adresse, telefonnr. og åbningstider:

Digterparken 2, 9500 Hobro, tlf. 9630 1448 

Åbningstider for personlig borgerbetjening i Hobro er: Mandag, tirsdag og fredag kl. 10-18, torsdag kl. 10-18. Onsdag, lørdag og søndag og helligdage lukket.

Borgerne kan som hidtil ringe døgnet rundt på politiets service-telefon, 114, og få telefonisk betjening af Politiet.

 

Har man akut brug for politiets hjælp, så ring altid 112. 

e-max.it: your social media marketing partner