Limfjorden nærstuderet på Naturens Dag – FOTOS

HVALPSUND: I dag, på Naturens Dag, kunne man igen i år finde sjove og informative aktiviteter på stranden og på færgen i Hvalpsund.

På stranden fandt man det Rullende Naturcenter, Limfjordsmuseet og Stenaldercentret repræsenteret med deres naturvejledere.

Vejret var lidt ustadigt med regnbyger, men hvad gør det når man alligevel er udendørs og iført waders. For en af de spændende aktiviteter var med fiskenet at fiske dyr op fra fjordbunden, studere dem – og hvis der var fjordrejer imellem at tilberede dem til en rejemad.

En anden opgave var at finde levn fra Stenalderen på fjordbunden og lade Louise Villadsen fra Stenaldercentret fortælle om hvordan kysten i Hvalpsund så ud for tusindvis af år siden.

Limfjordsmuseet havde bl.a. medbragt vandtanke med levende hummere og andre dyr som lever på Limfjordsbunden.  En udstoppet sæl vakte også stor interesse, særligt fordi – hvis man valgte den gratis overfart med Færgen Mary, kunne man se sælerne i levende live på Sundsøretanget.               

Ombord på Mary stod Danmarks Naturfredningsforening og besætningen på færgen også klar til at fortælle om sejlads på Limfjorden, sælerne og naturen i området.

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: