Bagagerumssalget fortsætter lidt endnu

FARSØ: Der bliver mulighed for en god handel på bagagerumssalget i Farsø to lørdage endnu, selvom Farsø Handelsstandsforening, som står som arrangør af aktiviteten egentlig havde sæsonafslutning i lørdags. 

– Vi vil gerne fortsætte et par uger mere, lyder det fra Simoni Rask, talsmand for det talstærke antal sælgere, som i lørdags udgjorde over 50 stande med åbne bagagerum, trailere og salgsborde.

– Vi har et rigtigt fint sensommervejr og rigtig mange har stadig meget at sælge fra gemmeren eller fra overskuddet i køkkenhaven, så vi har søgt kommunen om lov til at låne p-pladsen foran administrationsbygningen to lørdage mere – og det har vi fået lov til, fortæller Simoni Rask.

Og dermed kan de gode handler fortsætte lidt endnu, hvilket både sælgere og købere påskønner.        

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: