Byråds-ja til byggeri på Morten Nielsen grunden

FARSØ: I dag lukkede Byrådet den længe verserende ansøgning fra Aars Boligforening om byggeri på Morten Nielsen grunden i Farsø.

Som omtalt i sidste uge gav Økonomiudvalget i forrige uge grønt lys efter en huslejenedsættelse på 9%. og et grundkapitaltilskud fra kommunen på 4,4 mio. kr. 

I dag var de 24 nye almene boliger i etape 1 til afstemning i Byrådet efter indstilling fra Økonomiudvalget: For stemte (19):Hans-Jørgen Kastberg, Klavs Bojsen, Pia Buus Pinstrup, Ulla Skov, Signe Nøhr, Niels Krebs Hansen, Brian Christensen, Doris Lauritzen, Palle Jensen, Rasmus Vetter, Inger Nielsen, Kurt Friis Jørgensen, Per Bach Laursen, Jens Lauritzen, Per Bisgaard, Ninni L. Gjessing, Karen Clausager, Pernille Vigsø Bagge, Theresa Berg Andersen. 

Imod stemte (2): Annette Vahlgreen, Morten Mejdahl. 

Henrik Dalgaard, Ilse Skadhauge, Niels Heebøll og Uffe Bro var fraværende ved mødet. Desuden var Knud Kristensen og Kirsten Moesgaard inhabile grundet henholdsvis ejerforhold til en af ejendommene og Kirsten Moesgaard grundet medejerskab af det ejendomsmæglerfirma, der har 2 af ejendommene til salg.

 

Det betyder nu, at Aars Boligforening kan gå videre i bestræbelserne på at opføre boligerne i Farsø. Og en venteliste på ca. 30 beboere til boligerne viser at der er brug for dem.  

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: