130 deltagere til bål og fortællinger

HVALPSUND: For syvende gang indledte Herregården Hessel sin sæson Valborgaften.  

Det var søndag aften og arrangementet havde særdeles stor interesse i det flotte solskinsvejr med 130 deltagere. Det betød fuldt hus i Hessels cafe, hvor arrangementet forgik efter en stemningsfuld bålafbrænding på marken bag laden med den glitrende Limfjord i baggrunden.

Mens bålet brændte ned, fortalte museumsleder Bodil Jakobsen om den nye bog om Wilhelm Bruhn på Hessel, som hun netop har færdigskrevet, og som udkommer den 20. maj.

Indenfor i Hessels cafe tog H.O.A. Kjeldsen over som gæstefortæller. Emnet var naturligvis Valborgaften, selvom Kjeldsen halvvejs i sin fortælling indskød, at han da også gerne havde fortalt om Lerkenfeldt. De ville de meget lokalhistoriske tilhørere også gerne, så derfor efter et glas vand og et klart manuskript i tasken fortsatte H.O.A. Kjeldsen med historien om sin tip-oldefar Mikkel Kjeldsen og de efterfølgende generationer på Lerkenfeldt med fæstegårde og hovbønder.

Herefter fulgte en gennemgang af Herregården Hessels sæsonprogram og aktiviteter, der vidner om at herregården og de mange tilknyttede laug ikke ligger på den lade side. De besøgende skal opleve noget og have i indsigt i gamle dage!.

 

Og netop et af Hessels laug, nemlig væverlauget havde valgt sæsonstarten til fernisering af vinterens arbejder, som vil være til skue i cafeen resten af året.   

Hele to fortællinger blev det til fra H.O.A. Kjeldsen. Først den han var blevet bedt om at fortælle, nemlig historien omkring Valborgaften. Men naturligvis ønskede tilhørerne også historien om Lerkenfeldt – og den fik de.

Væverlauget benyttede lejligheden til fernisering på vinterens arbejder, som hele sæsonen er udstillet i Hessels cafe.

 

 

 

 

 

Læs mere om emnerne ved at klikke på de blå blokke her: