FARSØ: Tiden går hurtigt – så hurtigt at det rent faktisk den 1. juli er 10 år siden, at Farsø Fysioterapi fik nye ejere.

Den 1. juli 2007 blev Lasse Kildevæld og Rene Arnholt Jørgensen nemlig de nye ejere fysioterapiklinikken i Farsø efter Svend Malkau.

Lasse og Rene overtog Farsø Fysioterapi som forholdsvis nyuddannede fysioterapeuter, men var godt kendt med Farsø Fysioterapi og Svend Malkau, idet de begge arbejdede her i deltidsstillinger inden de blev ejere af klinikken.

Med de nye ejere fik fysioterapiklinikken et frisk pust med de nyeste teknikker, udstyr og tiltag. Et af tiltagene var træningsterapi og en træningssal. Dermed gik man fra udelukkende at anvende passiv behandling i form af massage og varmebehandlinger til en kombination af styrketræning og behandling.

Træningsfaciliteterne udviklede sig og antallet af fysioterapeuter steg fra tre til fem, som også krævede yderligere behandlingslokaler.           

I november 2013 flyttede Farsø Fysioterapi fra lokaler på Frederik IX’s Plads til større lokaler på Søndergade 15.

Farsø Fysioterapi markerer 10 års jubilæet med Åbent Hus fredag den 30. juni: Se her

e-max.it: your social media marketing partner